EasyPark kommenterer Højesterets afgørelse i dommen
EasyPark kommenterer Højesterets afgørelse i dommen “Kontrolafgift kunne ikke fastholdes”, nr. Sag BS-45860/2020-HJR d. 17. februar 2022
EasyPark anerkender selvfølgelig Højesterets afgørelse d. 17. februar 2022. Højesteret fremhæver nogle specielle omstændigheder i sagen: Dels et ønske om en advarsel ved brug af GPS i app’en, dels at de to P-områder, der er placeret tæt på hinanden, drives af samme operatør, APCOA, som således havde fået betaling, men til det forkerte område.
“EasyPark udviklede allerede i 2018 en funktion, der giver en advarsel ved brug af GPS til at vælge P-plads, hvis der er flere mulige P-områder i nærheden. Funktionen har været i app'en i mere end tre år, og den blev yderligere forbedret i 2021. Derfor ville en lignende sag efter 2018 ikke falde ud på samme måde, da netop den manglende advarsel var en central del af begrundelsen for afgørelsen i Højesteret,” siger Bernd Reul, Country Director, Denmark, EasyPark Group.